Velkommen til Kongsvang Småfolk
Kongsvang Småfolk er en privat pasningsordning for børn i 0-3 års alderen beliggende i Viby J
En hverdag med fællesskab, kram, oplevelser, tryghed og nærvær i hjemlige rammer

Leg og læring
At lege hjælper børnene med at udvikle færdigheder, de får stimuleret deres fantasi og kreativitet, deres sprog og sociale kompetencer. Nogle gange kommer pulsen i vejret, andre gange er det rart at kunne fordybe sig, og så er det jo ellers bare dejligt, at være sammen med vennerne både omkring hverdagsrutinerne såvel som i legen . Og jeg gør mit bedste her hos Kongsvang Småfolk for, at vi får noget god leg og samvær.

Tryghed og omsorg
Tryghed og omsorg i en varm og kærlig atmosfære er vigtig. Det er kernen og det mest centrale i alt pædagogisk arbejde. Vi skal være trygge for at kunne udvikle os og gro som mennesker, så er der ro til at udforske verden omkring os. Derfor har jeg altid et øje på hvert enkelt barn, både i forhold til min tilknytning til børnene men også i forhold til deres indbyrdes relation. Alle skal føle sig set, hørt og imødekommet hver dag.

Motorik, sanser og natur
Her tilbydes motoriske og sanselige udfoldelser i tilpassede rammer i forhold til barnets alder og udvikling indenfor og udenfor. For ét barn kan en gåtur i sandet eller i bladene i skoven være en udfordring, og for et andet barn er det noget helt andet. Jeg har et blik på hvert enkelt barn i forhold til, hvornår netop de skal have en støttende hånd, både for ikke at miste modet men også mhp. at udvikle sig.
Kongsvang Småfolk er godkendt af Aarhus Kommune. Det vil sige, at de personlige forudsætninger og de fysiske rammer er opfyldte og egnene til børnepasning og skal i lighed med kommunale dagtilbud leve op til dagtilbudslovens generelle formålsbestemmelser med afsæt i bekendtgørelse om pædagogiske læringsmål og indholdet i den styrkede pædagogiske læreplan.
"De varmeste anbefalinger! Vi har været så heldige at have haft begge vores børn i dagpleje hos Sanne. Vi kunne ikke have ønsket os noget bedre sted. Det har altid været trygt at aflevere vores børn hos Sanne og hendes familie. Sanne møder alle børn med smil, varme, omsorg og stor tålmodighed, og jeg har aldrig været i tvivl om, at hverdagen for de små børn har været én med plads til knus og nærvær. Selvom mine børn er stoppet i dagplejen, taler de stadig meget om Sanne og spørger, hvornår de skal besøge hende. De har så mange gode minder fra deres dagplejetid. Sanne er god til at tage børnene med i haven og på ture til skov, legeplads osv. Vi har også erfaret, at Sanne er gået meget op i det pædagogiske og at støtte børnene der, hvor de har været i deres udvikling. Så hermed de allerbedste anbefalinger herfra".
Maria Westergaard
Kontakt os
Har du spørgsmål, eller ønsker du at besøge Kongsvang Småfolk, kan vi kontaktes på nedenstående mailadresse eller via sms:
Mobilnr.: 3029 0098
Beliggenhed
Kongsvang Småfolk
Edisonsvej 16, 8260 Viby J.